Cecilie

Afhøvling og behandling af gammelt trægulv

Opgavebeskrivelse
Min kæreste og jeg er i gang med at renovere en gammel murermestervilla fra 1920erne. I den forbindelse skal vi have afhøvlet det gamle plankegulv i stueetagen og ordnet trappen + et lille repos på første sal. Jeg tror, plankerne er af fyrretræ. De er dog ret mørke, måske fordi der er fernis på? Eller kan det bare være gammel lak?. Der har tidligere været gulvtæppe over det hele, og under gulvtæppet et lag af plader af en slags. Dem fjerner vi selv, inden I kommer. Gulvet ser ud til at være ujævnt nogle steder, så jeg gætter på, det er nødvendigt at afhøvle det. Derefter ønsker vi at få plankerne ludbehandlet og behandlet med noget mat lak. Det samme med trappetrinnene. Der er desuden et lille repos på førstesalen - måske to m2 - som vi også gerne vil have ordnet på samme måde. Når gulvet skal slibes, er der endnu ikke sat fodlister på i de fleste rum, så dem skal I ikke være bange for at ramme :-). Hvis I gerne vil kigge forbi, inden I giver et endeligt tilbud, er I velkomne. Sender også gerne billeder og yderligere information. Det er dog lidt svært at tage billeder af gulvet i sin helhed, da der stadig ligger plader oven på. Det er ret vigtigt, at arbejdet kan laves den 7.-11. april.
Oprettet 16.03.2017
Kategori Gulvafslibning
Ønskes påbegyndt Inden for 2 måneder
Hvilken overflade skal der slibes på? Trægulv
Hvor mange m2 skal der ca slibes? 60 + trappetrin